Piller i sæk eller silo

Om man køber løse piller, eller piller i sække, er en vigtig forskel. Det er ikke altid muligt at vælge mellem de to løsninger. Ofte begrænser bygningens indretning valgmulighederne.

Bruger man piller i sække, skal man tømme sækkene over i et magasin. Eller med andre ord. Hver gang der er brændt 16 kg piller, skal man løfte en sæk, skære den op og udsætte sig for støvskyen, når pillerne rammer bunden i magasinet. Køber man løse piller, bliver de typisk blæst ind i en silo. Derefter skal man typisk ikke røre pillerne, idet de bliver sneglet automatisk til fyret. Ulempen kan være, at der skal købes en større portion piller af gangen.

Både mht. arbejdsindsats og støv er det anbefalelsesværdigt at etablere en silo til løse piller og automatisk transport fra siloen til fyret.
Værd at vide...
Løse piller er den letteste løsning.
Siden er lavet af Simon Skov, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet på bevilling fra EFP, Energistyrelsen